Find den bedste Plasti-kote-spraymaling her:
Funky telefon
Kommuniker med venner og familie med stil og giv en kedelig, gammel telefon en helt unik stil. Med Plasti-kote-spraymaling er det nemt at skabe et sjovt design. Du skal bruge en gammel telefon og et udvalg af Plasti-kote- spraymaling - og så er det tid til at være kreativ. Du behøver ikke at være artistisk for at opnå et fantastisk resultat, og når først du er begyndt, har du ikke lyst til at stoppe.
En gammel telefon
A3-karton
Saks (eller hobbykniv)
Blyant
Avispapir
"Hvis du ikke har en gammel telefon, kan du nemt finde en på et kræmmermarked til næsten ingen pris."
Skil forsigtigt telefonen ad ved at fjerne bunden og knapperne og rengøre grundigt.
Læg avispapir for at beskytte det område, hvor du sprøjter. Spray så telefonen med Super Primer Hvid. Lad tørre i 45 minutter.
Skab baggrundsfarven ved at sprøjte med Gloss Super Gul på én ende af telefonen ogMetallic Guld på den anden ende, og kryds over på midten. Spray ikke for tæt på telefonen,
da det vil hjælpe med at blande farverne. Lad tørre i 45 minutter.
Nu skal du lave en skabelon af dine leopardpletter. Det gør du ved at tage kartonen og tegne en række uregelmæssige pletter (sørg for at efterlade nok omgivende karton til at beskytte telefonen under sprøjtningen). Klip eller skær forsigtigt de små pletter ud med en saks eller en hobbykniv.
Du holder så kartonen ca. 2,5 cm over telefonen (jo tættere på telefonen, du holder kartonen, desto skarpere bliver kanterne) og sprøjter Matt Super Sort gennem skabelonen.
Øv dig først på noget avispapir, da det vil tage et par forsøg at få det nøjagtig, som du ønsker.
Når telefonen er helt tør, så sæt den sammen igen og ring til nogle venner!
Bemærk: Følg altid anvisningerne bag på Plasti-kote-spraymalingdåserne.